Suspension

Dette begreb dækker over hvordan protesehylstret sidder fast på benstumpen. Der findes forskellige typer af suspension, som benyttes afhængig af benstumpens længde og facon, brugerens præferencer, amputationsniveau og stabilitetsbehov.

Til langt de fleste bensproteser benyttes en silikone- eller gel-liner inderst mellem hud og protesehylster. Det er et blødt ”hylster” som rulles på benstumpen, for at beskytte denne mod utilsigtet tryk. Ved brug af en sådan liner kan suspensionen foregå på følgende måder:

• Pin-lås suspension

I bunden af lineren skrues en pin (metalspyd) fast. Denne pin/spyd låser sig fast i bunden af protesehylsteret, når dette tages på. Ved aftagning af protesen trykkes på en knap, hvorved låsen slipper spyddet, og protesen kan nu tages af. Ved brug af pin-lås i TF proteser kan det være en udfordring at få spyddet til at ramme ned i låsen, specielt hvis benstumpen består af mange bløddele.

• Lanyard/snoretræk

Snoretræk benyttes primært i TF proteser som et alternativ til pin-lås. Fordelen ved snoretræk er, at det ikke fylder ret meget i længden og det kan således bruges med en lang benstump. Hvis der er mange bløddele på benstumpen kan det være en fordel med snoretræk, da man derved kan trække benstumpen ned i hylstret.

• Membran-suspension

Lineren er udstyret med en gummimembran, som laver en lufttæt forsegling mellem liner og protesehylster. Ved påtagning af protesen presses luften ud gennem en ventil i bunden af hylstret. Denne ventil tillader kun luft at slippe ud, men ikke ind. Derved opstår et passivt vakuum som holder protesen på plads. Når protesen skal tages af, trykkes en knap på ventilen ind, og luft kan nu sive ind i protesehylstret, hvorved det opbyggede vakuum forsvinder.

• Sleeve suspension til TT proteser

Den støddæmpende liner, uden membran eller pin, suppleres med et sleeve – et slags knæbind i silikone eller gel. Dette sleeve sidder udenpå protesehylstret og rulles videre op på låret. Herved opnås en lufttæt forsegling. Resterende luft i protesehylstret presses ud gennem en envejsventil, når brugeren begynder at gå.

• Aktivt vacuum

Membran-suspension og sleevesuspension kan også kombineres med et aktivt vacuumsystem. Her tilføjes der en elektrisk eller mekanisk pumpe, som skaber et negativt tryk inde i protesehylstret. Derved opnås en meget tæt kontakt mellem benstumpen og protesehylstret, hvilket nedsætter friktionen og mindsker benstumpens bevægelse indeni hylstret.

• PTB rem til TT proteser

En suspensionsmetode som anvendtes meget inden silikonelinerne kom på markedet. Man benytter typisk frotté stumpstrømper på benstumpen, og protesehylstret er lavet med et blødt inderhylster. PTB remmen, som er fastgjort øverst på protesehylstret, spændes omkring låret lige over knæskallen, og forhindrer derved protesen i at glide af.

• Suprakondulær suspension

Denne suspensionsmetode kan benyttes på knæ-ex proteser. Her udnyttes benstumpens facon til at fiksere protesen. Benstumpen er typisk bredere for neden end lige over lårbenknoglens kondyler. Man kan derfor forme protesehylstret således at protesen kommer til at ”hænge” over kondylerne.